>Var det gået helt godt<

Foredragsholdere stillede sit glas på et lille bord ved siden af en stabel udstillingskataloger.
»Hvad med Deres kone?«

Han så overrasket på ham. »Hvordan kan De vide, at jeg er gift?« spurgte han.
»Det gik jeg ud fra som givet,« sagde Foredragsholdere. »Man finder ikke mange ungkarle blandt diplomater.

»Min kone er ikke noget problem,« sagde han med over bevisning.
»Nå,« sagde han, »dette her sætter ikke maden på bordet. Jeg må hellere se at komme af sted. Jeg kan ikke skrive fem linier om dette kulturorgie.« Han smilede til Foredragsholdere. »Det var hyggeligt at møde Dem.«
Han sendte ham et sidste smil og gik.

Manden viste stor interesse for en træskulptur af en heksedoktor. Indvendigt tænkte han på andre ting.
Alt i alt, tænkte Foredragsholdere, var det gået helt godt. Eller sådan så det i hvert fald ud.

München
En bil hentede ham i lufthavnen. Det var chefen selv, der kørte.
»Det var dog et helvedes tidspunkt at vælge,« sagde han til velkomst. »Hun kan føde hvert øjeblik.«

Foredragsholdere spekulerede på, om han skulle sige 'Det er jeg ked af' eller 'Til lykke'.

»Jeg kan ikke tage dig med hjem,« fortsatte han gnavent. »Hun er så stor, at hun ikke kan holde andre mennesker ud. «
»Det gør ikke noget.«
»Vi tager hen på kontoret.«
»Fint. «

Foredragsholdere så som sædvanlig ud til at være tynget af sit familiedrama.